Er det muligt at forelske sig i møbler? – New Danish Modern of Normann Copenhagen

New Danish Modern of Normann Copenhagen imponerer fra første øjekast med sine karakteristiske designs. Kollektionen fremstår selvsikker, innovativ og tiltalende. Og med sine anderledes proportioner og vovet farvevalg indfanger New Danish Modern of Normann Copenhagen hurtigt sit publikum på en fascinerende og inspirerende måde. Både Campingserien, Memory lænestolen og Play børnemøblerne udstråler en lækker sans for detaljer og en designkvalitet uden lige. Møblerne er et paradis for møbelelskere, der prioriterer lækre detaljer og kvalitet fra top til tå.

Dansk hele vejen igennem

Alle møbler fra New Danish Modern of Normann Copenhagen er dansk hele vejen igennem. Alle designs er designet og produceret i Danmark. Og dansk håndværk er lig med kvalitet i et stærkt og bundsolidt materiale. Og det karakteristiske ved dansk design er enkeltheden. En enkelthed, som på et og samme tid er smart og bæredygtigt, og som vækker vores nysgerrighed og giver os uforglemmelige møbeløjeblikke. New Danish Modern of Normann Copenhagen er indbegrebet af danske designs, når de er allerbedst!

Stor fanskare

New Danish Modern har allerede oparbejdet en stor fanskare, og mon ikke den skare kun bliver større og større i fremtiden. Deres designs prikker til vores mavefornemmelse og får os til at drømme om, at netop de møbler flytter ind hos os. Og der er en klar mening med at vælge New Danish Modern of Normann Copenhagen, fordi de skaber liv og energi i vores bolig. Og på grund af sine iøjnefaldende designs vil kollektionen ikke blot repræsentere egne udtryk, men vil formentlig også agere frontfigur og inspirationskilde for nye eller erfarne designere inden for møbelbranchen, når nye designs skal på tegnebrættet. Så der er god grund til at holde godt øje med New Danish Modern of Normann Copenhagen både nu og fremover.

Memory – velkommen på 1. møbelklasse

Forestil dig en lænestol, der praktisk talt inviterer dig til at sidde ned og slappe af. En lænestol, som omfavner dig med sine brede, runde arme for at gøre det så behageligt for dig som muligt. En lænestol, hvor designet og komforten er mere end lækker. Findes der sådan en lænestol? Ja, det gør der faktisk. Lænestolen hedder Memory og er fra kollektionen, New Danish Modern of Normann Copenhagen. Når du først ser lænestolen, vil du med det samme kunne se, hvorfor det er en dansk perle inden for lænestole. Den er tiltalende og vækker samtidig din nysgerrighed på grund af dets design, hvor det traditionelle, det innovative og det moderne mødes i et fascinerende samspil.

Et spændende mix

Med sin skønne grå farve fremstår Memory lænestolen neutral. Et farvevalg, som falder i rigtig mange menneskers smag, fordi den er beroligende at se på, og det er ikke en farve, som vi bliver trætte af over natten. Designeren har valgt at bruge det traditionelle i forhold til den grå farve, men har også taget skridtet videre og har på en spændende måde indarbejdet det innovative og det moderne udtryk i designet. Fra første øjekast imponerer lænestolen os på en underlig, men samtidig på en fed måde. Den fremstår selvsikker og elegant – ja, nærmest atletisk på grund af materialet og formen. Den har markerede linjer, ikke bare i forhold til selve lænestolens form med dens innovative arme, men også i forhold til de markerede syninger i forskellige retninger og størrelser. De er prikken over i’et og gør lænestolen moderne og charmerende at se på.

En hyggespreder

Memory er som sendt fra himlen, hvis du vil skabe et hyggehjørne, hvor du kobler af og nyder tilværelsen i fulde drag. Nyd den lækre lænestol, hvor du sidder både flot og godt. Komforten ligger i detaljen med en god polstring og et siddevenligt design. Og har du først vænnet dig til at sidde i en Memory lænestol, er det næsten umuligt for dig at sidde i en anden. Den er i kategorien ”must haves”.

Play børnemøbler – det bedste fra flere verdener

Play er de perfekte børnemøbler til dig, som godt kan lide et mix af det bedste fra flere verdener. Børnemøblerne lægger op til leg, fantasi og opdagelse. Tre ord, som er indbegrebet af den gode og udviklende barndom. Samtidig kommer det moderne udtryk i spil. Den sprudlende gule farve med et strejf af den grønne og sorte farve som kontrast. De skrå linjer. Og de store og markerede dutter. Og så er børnemøblerne ren nostalgi. Sæbekassebilen bringer minderne 30-40 år tilbage i tiden, hvor børnene sammen eller med en voksen savede og bankede i timevis for at lave den. Bordet, bænken og stolen er også klassiske børnemøbler, som har været fast inventar i mange børneværelser gennem tiden. Så er du pjattet med børnemøbler, som bare oser af børn, nostalgi og det moderne aspekt, så kig endelig nærmere på Play børnemøblerne. Se, om ikke du og Play er et godt match. Play vil uden tvivl bidrage til mange timers leg, fantasi og opdagelse.

Kvalitetstid med Campingmøbler

Lige fra første øjekast gør Campingmøblerne sig bemærket. De brede og flettede lameller udgør sædet og giver møblerne et luftigt og moderne udtryk. Og bunden uden rammer giver møblerne et unikt udtryk. Møblerne er indbydende at se på. Den naturlige farve virker beroligende, og navnet leder hurtigt tankerne hen på camping, afslapning og nydelse. Friluftslivet bringes direkte ind i boligen, og det giver en smittende, afslappende stemning indenfor. Campingserien består af en daybed, stol, skammel og et bord, som nærmest inviterer til kvalitetstid med dig selv eller samvær med familien. Alle produkterne er af solidt håndværk og stråler af kvalitet fra ende til anden. Designet er enkelt og stilrent uden at blive kedeligt. Et design, som er tidløst og kan bruges af personer i alle aldre. Lille Ida vil være vild med at boltre sig i stolen. Mor Bente vil elske at koble af med en bog i hånden. Og bedstefar Niels har løftet stolen udenfor, hvor han gerne snupper et glas hvidvin, mens han nyder sommeren på en elegant og behagelig Campingstol.